Renovation


Renovation


Med 81 husstande i et dejligt naturområde, og med ræve og andre dyr som kan have en stor interesse for henkastet affald, er der et særligt behov for at håndtere affaldet på en sådan måde, at der ikke opstår gener for andre beboere.


Især i ferieperioder med omfattende udlejning af boligerne, er der et stort behov for at vise ekstra hensyn og sikre, at affald som ikke kan placeres i husstandens, eventuelt overfyldte renovationsstativer, fjernes efter hver udlejning (Udlejers ansvar).


Bemærk ! Det er aftalt i grundejerforeningen, at der altid skal være 2 affaldsstativer ved huse som udlejes(Udlejers ansvar).


Se link til Grundejerforeningens vedtagne regler for affaldshåndtering

Affaldsregler.pdf


Jammerbugt Kommune tømmer renovationsstativerne 1 gang om ugen. Desuden tømmes de grå papircontainerne hvert kvartal (HUSK de grå containere er kun til aviser og papir – IKKE pap og køkkenaffald)


Bemærk ! Jammerbugt Kommune forlanger ved afhentning af affald, at der er et fast underlag fra skel til placering af henholdsvis renovationsstativ eller papircontainer. Er dette ikke tilfældet vil der kun blive tømt hvis renovationsstativ eller papircontainer er flyttet ud til skel på tømningsdagen.